En farao var den politiske og religiøse leder i det gamle Egypten og herskede over landet fra en magtfuld og indflydelsesrig position. Ordet “farao” er afledt af det egyptiske ord “per-aa”, der betyder “stort hus”. Faraoer blev ofte betragtet som guder, og de havde tilsyn med alle aspekter af det egyptiske liv, fra økonomi og landbrug til handel og krigsførelse. Det gamle egyptiske samfund var stærkt stratificeret, og faraoen stod øverst i hierarkiet. Under faraoen var adelen og præsterne, efterfulgt af handelsfolk, bønder og slaver. Alle medlemmer af samfundet forventedes at opretholde Ma’at, dvs. balance og harmoni. Dette blev opnået gennem orden, retfærdighed og sandhed. Faraoerne var ansvarlige for at opretholde Ma’at, og de gjorde det gennem deres love, deres offentlige byggeprojekter og deres interaktion med guderne. Faraoer blev typisk begravet i overdådige grave fyldt med skatte for at sikre deres komfort i livet efter døden. Nogle af de mest berømte faraoer er Tutankhamon, Kleopatra VII og Ramses II.
